Undervisning

Fjord&Bælts skoletjeneste

Fjord&Bælt har en af Fyns største skoletjenester, der har undervist helt op mod 10.000 elever om året.

Med Fjord&Bælts skoletjeneste kan du bl.a. deltage i aktiviteter, praktiske øvelser og demonstrationer. Skoletjenesten er et aktivt formidlingscenter med egne biologer, som tilbyder en bred vifte af spændende naturoplevelser, både på Fjord&Bælt, i båd på fjorden og i fiskerihavnen.

Vi har sammensat et bredt udbud af undervisningsemner, der er forankret i formidlernes fortællinger og elevernes egne aktiviteter. Samtlige undervisningsemner tilrettelægges efter klassetrin og niveau, så skoletjenesten giver oplevelser og indsigt til alle fra børnehave til gymnasium.

Skoletjenesten tilbyder desuden en række arrangementer rettet mod specialklasser, lærere, studerende og private.

Vi kan som noget nyt også tilbyde mobil formidling, hvor vi med vores formidlingstrailer kan afholde mange forskellige undervisningstilbud ud af huset. Kontakt os for nærmere information.

Fjord&Bælt ligger i hjertet af fiskerbyen Kerteminde, midt mellem hav og fjord. Det giver fantastiske muligheder for at give en nærværende formidling af livet i havet, når skoletjenestens medarbejdere bringer dig helt tæt på havets dyr og planter i vores skolestue, i udstillingerne, ved akvarierne, i undervandstunnelen eller ude i det omgivende fjord- og bæltmiljø.

Vi glæder os til at se jer.

Booking på telefon 65 32 42 00

For flere oplysninger benyt vores kontaktformular

Joomla Templates at Simple Themes