Forskning

Foto: Solvin Zankl
Marsvinene på Fjord&Bælt er trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsforsøg. Dyrene trænes gennem metoden positiv forstærkning. Det vil sige, at de belønnes, hvis de gør det rigtige. Hvis de gør noget forkert, udebliver belønningen, og der prøves igen. Dyrene straffes aldrig - hverken med stemme eller fysisk.
Dyretrænerne er efteruddannet på Long Marine Laboratory i Santa Cruz i Californien og ved Hawaiian Institute of Marine Biology, hvor de har lært håndtering af dyrenes motivation og at træne dem til forskellige typer af forsøg. Specielt forskes der i dyrenes sanser.
Forskingen har som primært formål at forbedre havpattedyrs vilkår i Danmark og andre steder i verden. Derudover findes en speciel interesse i at lære om tandhvalernes unikke evner til at finde bytte ved hjælp af lyde.
Du kan læse videre om nogle af de projekter, som vi p.t. arbejder med, under forskningsmenuen foroven.
Nuværende projekter foregår i samarbejde med blandt andet
• Meike Linnenschmidt og Lee Miller fra Syddansk Universitet,
• Kristian Beedholm, Danuta Wisniewska og Peter Madsen fra Århus Universitet.
Projekterne er finansieret af blandt andet Fødevareministeriet, EU's Fiskerisektorprogram EFF, Carlsbergfondet, Forskningsrådet for Natur og Univers, Oticon og Skov- og Naturstyrelsen.
Læs årsrapport for forskning på marsvin ved Fjord&Bælt i 2010 her.
Du kan læse mere om resultater fra den globale marsvineforskning i 2009 her.
Du kan læse mere om resultater fra den globale marsvineforskning i 2010 her.
Du kan læse mere om resultater fra den globale marsvineforskning i 2011 her.
I en ny videnskabelig artikel præsenteres de seneste resultater fra Kerteminde her.




