Tilbud til gymnasier

Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Vi har lavet en række undervisningsforløb, som dækker forskellige aspekter af biologien, fra fysiologi til økologi. Alle forløbene indeholder desuden forskelligt undervisningsmateriale, som eleverne kan bruge som forberedelse til besøget og som basis for en rapport.

Selvom forløbene er lagt i faste rammer, ønsker vi gennemgående at samarbejde med den enkelte lærer før besøget, således at undervisningen på Fjord&Bælt passer lige præcis til din undervisning og dine elever.

Download folder om vores tilbud til gymnasier her.

Skoletjenesten har udviklet to gratis forløb til gymnasier, som kan laves på gymnasiet:

Rollespillet "Den grønne Sump".

Spillet er udviklet til at give eleverne indblik i problemstillinger og interessekonflikter i natur- og miljødebatten. Eleverne får viden om de miljøpåvirkninger, udnyttelsen af naturen kan give. Desuden giver spillet eleverne øvelse i at søge efter og udvælge relevante informationer samt at begrunde og argumentere for forskellige synspunkter. Desuden lærer eleverne at se en sag fra flere sider og søge løsningsmodeller på tværs af forskellige holdninger.

Se mere her.

Biologiske eksempler inden for matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse

Dette materiale er designet som et studieretningssamarbejde mellem Biologi A og Matematik B. Materialet består af en elevvejledning og et regneark, som på en spændende måde gennemgår noget af den matematik, der anvendes i moderne biologi og forskning.

Se mere her.

Joomla Templates at Simple Themes