
Gå en tur på havets bund

Dyk ned underhavets overflade og gå på havbund med stenrev, tangplanter og muslingebanker.
Gennem vinduerne ud til havnebassinet kan du se søstjerner, hundestejler og andre fisk, der svømmer ind i marsvinenes og sælernes åbne bassiner.
Og så kan du naturligvis se Svante drøne forbi som en torpedo, Eigil eller lille Frigg Amanda der der roterer i vandet og de andre marsvin og sæler på tæt hold.
Undervandstunnelsen er 50 meter lang, og undervejs kan du se film fra havets bund.
Da undervandstunnellens vinduer er direkte ud til Kerteminde havn og fjord, kan vi ikke garantere for sigtbarheden i vandet. Nogle dage kan vandet være grumset og andre dage kan det være glasklart.
I den ene ende er et lille undervandsbio, hvor du kan se Frigg Amandas fødsel.